Company logo
Experience image 1
Experience image 2
Experience image 3
Bål, snitterier og eventyrlige væsener

Pak hele familien under armen sammen med madkurven og sæt kursen mod en hyggelig og lærerig dag ved Gåsebjerg Sand.

 

Naturvejlederen Tue og Bushcraft-manden Reinholdt vil tage jer med ind i skovens dybe, stille ro på jagt efter træmateriale og inspiration til skabelsen af små familievætter…. og mon ikke de har en god historie eller to i ærmet?

 

Anne fra Tur i Natur vil med sikker hånd vejlede jer i brugen af en snittekniv og processen med at forvandle naturens materialer til små fantasifulde væsner. Reinholdt vil lære jer kunsten at lave ild med primitive metoder som ildstål, bow-drill og fire-roll og ved bålet hjælper Anne Marie fra Historieværkstedet med fremstillingen af lidt lækkert til ganen. Kornet skal gruttes, dejen slås sammen og fladbrødet bages over bålet. Som tilbehør ser vi, hvad skoven byder på - måske med lidt snyd.

 

Til slut lægger vi gaver til stedets vætter med ønsker for en lys og lækker sommer.

 

TID:

Lørdag d. 4. maj

Kl. 10-12.30 og 13.30-16.00

 

STED: 

Gåsebjerg Sand - Odensevej 150, 5600 Faaborg

Bålstederne ved legepladsen

Book et privat eventSkal du holde et privat arrangement?
Vi tilbyder også private arrangementer til større grupper, såsom firma events med mere. Lad os høre fra dig her, og vi svarer hurtigst muligt.
Cover image
Om Visit Faaborg

Faaborg....Danmarks bedste hemmelighed!

Visit FaaborgTorvet 195600 Faaborg
visitfaaborg@fmk.dk+45 72 53 18 18
© 2024 Visit Faaborg
Fra 125 kr./person
Company logo
Fra 125 kr./person