Company logo
Experience image
Bål, snitterier og eventyrlige væsenerPak hele familien under armen sammen med madkurven og sæt kursen mod en hyggelig og lærerig dag ved Gåsebjerg Sand. Naturvejlederen Tue og Bushcraft-manden Reinholdt vil tage jer med ind i skovens dybe, stille ro på jagt efter træmateriale og inspiration til skabelsen af små familievætter…. og mon ikke de har en god historie eller to i ærmet?   Anne fra Tur i Natur vil med sikker hånd vejlede jer i brugen af en snittekniv og processen med at forvandle naturens materialer til små fantasifulde væsner. Reinholdt vil lære jer kunsten at lave ild med primitive metoder som ildstål, bow-drill og fire-roll og ved bålet hjælper Anne Marie fra Historieværkstedet med fremstillingen af lidt lækkert til ganen. Kornet skal gruttes, dejen slås sammen og fladbrødet bages over bålet. Som tilbehør ser vi, hvad skoven byder på - måske med lidt snyd.   Til slut lægger vi gaver til stedets vætter med ønsker for en lys og lækker sommer.   TID: Lørdag d. 4. maj Kl. 10-12.30 og 13.30-16.00   STED:  Gåsebjerg Sand - Odensevej 150, 5600 Faaborg Bålstederne ved legepladsen
Fra125 kr.
Experience image
Der er liv derude - Åben ø-dag på BjørnøMærk dynamikken og de gode vibes på en af de mindste beboede øer i Geopark Det Sydfynske Øhav. En ø i bevægelse, hvor nye bjørnøboere omstiller til bæredygtigt landbrug, hvor gamle huse bygges om og får nyt liv, hvor kreative øboere afprøver nye forretningsideer og levemåder, og hvor et stærkt fællesskab er en nødvendighed. Bjørnø Beboerforening har sammensat et program fuld af oplevelser for børn og voksne. I kan blandt andet møde øboerne anno 2024 og høre om øboerne i gamle dage, drikke kaffe og spise kringle med de indfødte, komme indenfor i et nybygget halmhus og i en gammel almuestue og besøge øens nye gartneri og gårdbutik. I kan også gå en tur med geolog Søren Skibsted og høre om, hvordan naturkræfterne igennem tusindvis af år har formet og omformet Bjørnø. Børnene kan bl.a. bage pandekager over bål og komme på skattejagt. Ved Bjørnøs bålhytte kan I være med til “Nak og æd en bjørn”. Og ja, vi har et alternativ i baghånden. Alle aktiviteter inklusive kaffe og kringle og en sandwich er gratis, men der er et gebyr på 50 kr. pr. person, som man får retur ved ankomst til Bjørnø. Øl, vand og vin kan købes til rimelige priser. Færgebilletten koster 20 kr. for voksne og 10 kr. for børn under 16 år. Der er indsat ekstra afgange med færgen Lillebjørn, som I kun kan komme med, hvis I på forhånd har booket en billet. Billetten gælder kun til de afgange, I har booket til. Det er også en mulighed at tage de ordinære afgange fra Faaborg kl. 10 og 13.10 og fra Bjørnø kl. 13.30 og 15.50. Til disse afgange kan der ikke bookes billetter. Færgen kan kun have 20 passagerer pr. afgang, så kom i god tid, hvis I vil være sikre på at komme med færgen. Sejler I selv, er I også velkommen til at deltage. Åben ø-dag er støttet af Samlingskraft - et By og Land Danmark projekt, støttet af Realdania.
Fra50 kr.
Experience image
Veterantoget Faaborg-Korinth t/rTag en tur med den Syd Fyenske Veteranjernbane og oplev, hvordan det var at rejse med tog i 1950’erne. Turen fra Faaborg til Korinth tager en halv time, og efter 30 eller 60 minutters ophold returnerer veterantoget. Toget rumler gennem smukke fynske landskaber og passerer både skove og marker, og med flere gode kig ud over øhavet. Ved Korinth station kan du blandt andet læse mere om jernbanen mellem Faaborg og Ringe, og her er en drejeskive, som nogle gange bruges til at vende lokomotiver og vogne. Desuden er der spisepladser såvel ude som inde, lille kiosk med is, kaffe m.m., legeplads og motionsredskaber. Plantog i 2024: Påske 2024: Langfredag d. 29. marts: (11:00-13:00 og 14:00-15:30) Påskesøndag d. 31. marts: (11:00 - 13:00 og 14:00 - 15:30) Pinsen 2024: Søndag d. 19. maj: (11.00-13.00 og 14.00-15.30) Sommeren 2024: Søndag 30. juni 2024 (11:00-13:00 og 14:00-15:30) Søndage 7. juli – 4. august 2024 (11:00-13:00 og 14:00-15:30) Tirsdage 2. juli – 6. august 2024 (11:00-13:00 og 14:00-15:30) Torsdage 4. juli - 29. august 2024 (11:00-13:00 og 14:00-15:30) På turene kl. 11:00 er der en times ophold i Korinth, så der er tid til at nyde madpakken, købe is, kaffe mm., lege, motionere og se toget rangere. Aftenture (Torsdage 11. – 18. - 25. juli) (19:00 - 20:30) Se det smukke landskab i aftenstemningen på vejen retur mod Faaborg. SFvJ giver kaffe i caféen på Korinth station på aftenturen. Efterårsferien 2024: Tirsdag 15. oktober og torsdag 17. oktober 2024 (11:00-13:00 og 14:00-15:30) Juletog 2024: Lørdag og søndag 7. og 8. december 2024 (11.00-13.00 og 14:00-16:00) Kør med Juletoget til Korinth, hvor der vil være juleboder med salg af gløgg, æbleskiver, kaffe, the og juletræer. Den opvarmede ventesal står klar til at I kan nyde de indkøbte ting, medens toget rangerer. Alle online-billetter er returbilletter og gælder afgang fra Faaborg til Korinth. Billetten gælder til den afgang hvortil den er købt. Returbilletten benyttes normalt ved samme togs afgang fra Korinth. Hvis du ønsker at benytte en senere afgang fra Korinth, bedes du aftale det med togpersonalet for at sikre at der er plads i toget. Kørestolsbrugere Vi kan medtage en vogn med handicaplift. Kørestolsbrugere bedes reservere plads senest dagen før på telefon (+45) 2015 1553
Fra50 kr.
Experience image
Garn & Gå - Weekend Ø-ophold på AvernakøWeekend Ø-ophold på Avernakø i Det Sydfynske Øhav Tag på dette weekend ø-ophold alene eller med dine allerbedste garn-venner. På opholdet vil der, udover plantefarvning og vandring, være fokus på hygge, fællesskab og den fælles interesse i garnet. Tag dit strikketøj med og kom helt ned i gear. Avernakø Landhotel et sted med en hjemlig atmosfære, masser af hygge og god hjemmelavet mad. Derudover har vi en parklignende have, restaurant og Gårdbutik. Weekendopholdet starter i Faaborg hvor plantefarver og feltformidler Henriette Grube og Anne, naturvejleder i Tur i Natur – Anne, tager imod 9.45 på Faaborg havn. På færgeturen vil de dele ud af deres viden om vores hjørne af Det Sydfynske Øhav. På overfarten vil der være kage samt kaffe og the. Dag 1 vil indeholde plantefarvning, vandring med Anne, lækker mad og masser af tid til hygge og afslapning. Dag 2 vil indeholde morgenmad, plantefarvning, frokost, eftermiddagskaffe og fælles tur med færgen tilbage til Faaborg. Vi takker af for en fantastik weekend i Faaborg kl. 15.50. Plantefarvning Plantefarvning Vi gennemfører alle processer i plantefarvning med 2 forskellige planter/farver. Trin 1: Bejdsning der muliggør garnets evne til at tage imod farve. Trin 2: Selve farvebadet, hvor vand, planter og garn opvarmes og indfarvning sker. Trin 3: Fiksering af farver i eddikevand. Plantefarvning er hyggeligt og langsommeligt, så der er god tid til afslapning og til strikketøjet undervejs. Det er muligt at medbringe eget garn til indfarvning. Det skal være uld, mohair eller angora – dog max 500 g. Der vil også være mulighed for at købe Håndspundet garn på Avernakø Landhotel, som kan bruges tilplantefarvningen. Vandretur Oplev én af øhavets skønne vidundere til fods. Ud over gåturen fra færgen til Avernakø Landhotel, vil der efterfrokost på dag 1, være en skøn vandretur rundt på øen. Vandreturen vil være en guidet tur med små hyggelige fortællinger om naturen, området og Avernakøs historie. Turen vil være omkring 7-8 km. lang. Er man dårligt gående, er der selvfølgelig mulighed for at afkorte turen.
Fra2.500 kr.
Køb et gavekortGiv en du holder af en oplevelse, de aldrig glemmer.
Book et privat eventSkal du holde et privat arrangement?
Vi tilbyder også private arrangementer til større grupper, såsom firma events med mere. Lad os høre fra dig her, og vi svarer hurtigst muligt.
Cover image
Om Visit Faaborg

Faaborg....Danmarks bedste hemmelighed!