Søndag den 12 maj, Mors Dag og sidste dag i Geopark Dagene, kan I komme med på en dejlig formiddagstur i Svanninge Bakker med Naturvejleder Anne Kolath Jensen.
Vi mødes kl. 11 ved Pandekagehuset, Faaborg Camping, Odensevej 140, Faaborg og begiver os ud i det smukke landskab på en ca. 7 km lang rundtur gennem Svanninge Bakker til landsbyen Svanninge.
Vi går gennem den smukke gamle landsby, og tilbage gennem bakkerne hvor vi ankommer til Pandekagehuset efter ca. 2,5 times vandretur. På turen bliver der rig mulighed for at se på, og høre om det fantastiske istidslandskab og dets udvikling frem til i dag.
Vi kommer også til at høre om De Sydfynske Kunstmalere og deres store kærlighed til dette fantastiske område, og vi ser de steder som gav inspiration til deres smukke malerier. Turen går forbi Svanninge Præstegård og Svanninge Kirke og et smut ned forbi Det Gamle Hospital. Det bliver en tur med de smukkeste udsigter ud over Det Sydfynske Øhav og med vandring gennem den helt specielle natur som findes i De Sydfynske Alper.
Når vi vender tilbage efter vores tur, vil der være rig mulighed for få sult og tørst stillet i Pandekagehuset ved Faaborg Camping.
Medbring: Tøj og fodtøj efter vejret, noget at drikke til undervejs på turen.
Deltagere: For alle som kan gå ca. 7 km i bakket terræn.
Turen gennemføres ved min. 5 deltagere, max 25 deltagere