Der er 4 stikord for dagen – hygge, strikketøj, frisk luft og lækker mad.
Der vil til en start, være et godt stykke brød, med ost og hjemmelavet marmelade, the og kaffe til, som serveres på færgeturen til Avernakø. Færgeturen er oplagt til at finde strikketøjet frem lige midt i det sydfynske øhav Ved ankomst til Avernakø starter oplevelsen med en gåtur på knap 2 km til det udvalgte hyggested. Vi vil sidde rundt om bålet og strikke samt nyde naturen, imens der vil være præsentation af angora, mohair og uldgarn i naturens farver. Maden serveres ved bålet og nydes i fællesskab. På færgeturen tilbage serveres der kaffe og kage ombord. Ingen er nogensinde gået herfra sultne eller uden et smil på læben.
Hvad får du ud af dagen
• En hyggelig dag i godt selskab med andre strikkeentusiaster
• Mulighed for at købe håndspundet og plantefarvet kvalitets garn
• En dejlig gåtur
• En strikkeoplevelse i hyggeligt selskab
• Formiddagsbrød og ost serveres på færgen
• Et lækkert måltid serveret i det fri
• Kaffe og kage
• Forfriskende drikkevarer
Det skal du medbringe
• Dit gode humør
• Dit strikketøj
• Evt. et varmt tæppe el. lign.
Datoer: Fredag 10.Maj og lørdag 11.Maj
Tidspunkt: kl. 10:00: Afgang fra Faaborg og retur 16,30 fra Avernakø havn
Sted: Avernakø
Vært: Avernakø Landhotel www.avernakoelandhotel.dk
Naturvejleder: Anne Kolath Jensen fra Tur i Natur-Anne. Anne vil være med fra start i Faaborg til slut i Faaborg.