Company logo
Experience image 1
Experience image 2
Experience image 3
Ø-Tur i Vinterstemningaf Avernakø Landhotel

Tag med på en vintertur til Avernakø og oplev øen i et nyt lys. Vi sørger for alt, så du bare kan slappe af og nyde øens rolige atmosfære. Nyd en guidet vandretur, besøg vores mange dyr og smag på lokale råvarer. Om aftenen kan du hygge dig med brætspil, gløgg og æbleskiver. Vi kommer til at omfavne den danske vinterstemning med alt hvad den byder på.

Dag 1

Kl. 10.00: Ø-færgen afgår fra Kanalvej 13, Faaborg. Færgebilletterne er sendt til jer på forhånd. Under færgeturen serveres der varm kaffe og friskbagte boller.

Kl. 11.20: Ankomst til Avernakø havn. Herfra går turen ad en smuk rute (1,3 km) op til hotellet.

Kl. 12.15: Frokosttid! Nyd en lækker frokost med frit valg fra menukortet.

Kl. 13.00: Vi inviterer på en guidet vintervandring, hvor vi sammen går “Skallevejen rundt,” en populær gåtur på 4,3 km med fortællinger om øens natur, kultur og historie. Herefter kan I vælge at udforske øen på egen hånd – til fods, på cykel (kan lejes) eller i egen bil. Vi anbefaler en tur over “Drejet” eller rundt om Hovedsøen, og I får udleveret et kort over øen.

Efter mørkets frembrud hygger vi indendørs med brætspil, gløgg og æbleskiver. Der vil også være mulighed for at være med, når der plantefarves garn under opholdet.

Kl. 18.30: Aftensmaden serveres som dagens ret i fadservering. Menuen varierer, men der tilbydes altid dansk mad lavet fra bunden med kærlighed. Der findes naturligvis både veganske og vegetariske alternativer.

Dag 2

Kl. 7.00-9.00: Morgenmadsbuffet med et udvalg af hjemmelavede lækkerier, kaffe, te og andre gode sager.

Kl. 9.30: For de interesserede tilbyder vi en tur rundt for at hilse på Landhotellets dyr og se dem blive fodret. Mød vores kaniner, geder, får, høns, marsvin, undulater og moskusand.

Kl. 10.00-12.00: Formiddagen byder på "fri leg," hvor I kan nyde lige det, I har mest lyst til. Vi vil naturligvis gøre vores bedste for at imødekomme jeres ønsker. Måske mangler I at udforske dele af Avernakø, som f.eks. Hovedsøen eller Drejet?

Kl. 12.00: Frokosten serveres. Derefter kan I fortsætte med hyggelige aktiviteter. Der er bl.a. mulighed for at tænde op i vores hyggelige bålhytte, hvor der er tæpper og hynder.

Kl. 14.00: Eftermiddagskaffe og kage serveres og kan nydes, hvor I ønsker.

Kl. 15.10: Afgang mod fastlandet. Ø-færgen sejler mod Faaborg kl. 15.10.

Hvad er inkluderet?
  • Èn overnatning på Avernakø Landhotel.
  • Kaffe og boller på færgen til Avernakø.
  • Glögg og æbleskiver.
  • Frokost.
  • Aftensmad.
  • Morgenmad.
  • Guidet Vintervandring.
  • Fri adgang til Bålhytten.
  • Kaffe og kage inden hjemturen.
  • Færgebillet t/r fra Faaborg til Avernakø.
Praktisk information
  • Færgebillet - Dine færgebilletter bliver vedhæftet en mail vi sender til dig. Der er en stregkode som færgepersonalet skal skanne når du går ombord på færgen i Faaborg. De øvrige billetter er udelukkende pladsreservation, men skal også medbringes. Det er en god idé at være i god tid til færgeafgangen.
  • Der er fri adgang til vores bålhytte, brætspil og øvrige aktiviteter under hele opholdet.
  • Restaurant og bar holder åbent hele dagen på Avernakø Landhotel, hvis man lyster en bid mad eller noget at drikke udover det inkluderede.
  • Husk praktisk fodtøj og passende påklædning.
  • Der er mulighed for at få tørret vådt fodtøj og overtøj i vores tørreskab.
  • Der er mulighed for at leje cykler på Avernakø. Kontakt os ved interesse. Pris: 50 kr. pr. dag.

Har du/I spørgsmål - Så kontakt os gerne på kontakt@avernakoelandhotel.dk eller

telefon 2257 8685

Cover image
Om Avernakø Landhotel

Avernakø Landhotel stræber efter at skabe enestående og mindeværdige oplevelser for vores gæster. Vi er dedikerede til at tilbyde et fristed fra hverdagen, hvor gæsterne kan slappe af, genopdage naturen og skabe varige minder med deres kære. Avernakø Landhotel er indbegrebet af natur, ro og nærvær. Vi tilbyder overnatning, restaurant, bar, have og livsvarige minder i UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Ø-hav

Avernakø Landhotel er indbegrebet af natur, ro og nærvær. Vi tilbyder overnatning, restaurant, bar, have og livsvarige minder midt i hjertet af UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav som fortæller historien om en dramatisk havstigning i slutningen af sidste istid, og om hvordan isen skabte et helt særligt landskab, der har defineret områdets natur og kultur gennem 10.000 år.

Vi elsker vores Geopark og derfor er turene her også med tema omkring øerne og naturen som bestemt er værd at opleve!

Visit FaaborgTorvet 195600 Faaborg
visitfaaborg@fmk.dk+45 72 53 18 18
Juridiske oplysningerCookie-indstillinger
© 2024 Visit Faaborg
Fra 700 kr./person
Company logo
Fra 700 kr./person